ugúr, -rlíŭ, V. ogur-. temporarugur
ogurlíŭ și ugurlíŭ, -íe adj. (turc. oghurlü, ughurlü). Fam. Rar. De pĭază bună, de bun auguriŭ: om ogurliŭ. temporarogurliŭ